INTERMAIL KONCERNEN  
Om InterMail
  
  
  
  

Et nyt og stærkere InterMail

 

Med den nye strategiplan arbejder vi målrettet på at gøre Kommunikations­divisionen til vækstmotoren i virksomheden. Vi tror på, at de services, vi tilbyder inden for dette område, har stor værdi for kunderne i form af en effektiv eksekvering af deres strategier inden for direkte markedskommunikation.

 

Konjunkturudviklingen har sat sit tydelige præg på vores forretning grundet virksomhedernes tilbageholdenhed med deres markedsrettede kommunikation og generelt reducerede postmængder. Den udvikling kombineret med en svækkelse af den svenske krone har medført en lavere omsæt ning, et stort pres på indtjeningen og et behov for at gennemføre en række ændringer i virksomheden, så vi selv med en lavere omsæt­ning og i en periode med pressede markedsforhold kan opnå positive resultater.

 

Vi har i løbet af året gennemført omfattende restruktureringer og besparelser. Vi har blandt andet centraliseret  produktionen på færre lokationer, øget samarbejdet på tværs af den nordi­ske organisation, intensiveret salgsindsatsen og reduceret antallet af medarbejdere ganske markant. Disse aktiviteter bærer allerede frugt, men vi vil først se den fulde effekt i løbet af 2. kvartal 2009/10.

 

I den sidste del af regnskabsåret har vi arbejdet med udform­ningen af en ny treårig strategiplan for InterMail. Planen skal sikre, at InterMail opnår en stærkere markedsposition og en væsentlig forbedring af indtjeningen – og nedbringer sin balance samt nettoarbejdskapital.

 

Ny treårig strategiplan

 

Målet er at opnå en posi­tion som en ledende nordisk aktør inden for produktion, IT­ydelser og logistik i forbindelse med postbaseret og digital direkte markedskommunikation. Nøgleordene i strategiplanen er markedsdrejning og kundefokusering, opbygning af stærke kompetencer, differentiering i forhold til konkurren­ter, effektivisering af den samlede drift, opdeling i to  divisioner – Kommunikation og Konvolut – samt styrkelse af ledelse, organisation, kultur og værdier.

 

Med den nye strategiplan arbejder vi målrettet på at gøre Kommunikations­divisionen til vækstmotoren i virksomheden. Vi tror på, at de services, vi tilbyder inden for dette område, har stor værdi for kunderne i form af en effektiv eksekvering af deres strategier inden for direkte markedskommunikation. Vi ser et stigende behov for at ”skræddersy” denne type  kommunikation og kombinere det med digital opfølgning.  Her kan vi tilbyde kunderne stærke løsninger.

 

Kampgejst og vilje

 

Der er udsigt til, at den fysiske postmængde fortsat vil være faldende i de kommende år på bekostning af den digitale kommunikation. Under disse markedsvilkår er det afgørende for InterMail at kunne tilbyde attraktive forsendelseskoncep­ter, god kundeservice samt vinde markedsandele. Det tror  vi på, at vi kan. Vi forventer samtidig, at vi kan fastholde omsæt­ningen tæt på det nuværende niveau og opnå en fornuftig indtjening i Konvolut­divisionen.

 

Jeg lægger stor vægt på, at vi med sikker hånd kan eksekvere de aktiviteter, der er indeholdt i strategiplanen, og derfor er løbende opfølgning og fastsættelse af klare mål for alle  relevante dele af virksomheden en integreret del af selve planen. Vi vil fremme en resultatkultur, der har fokus på indsatser og målopfyldelse.

 

Jeg er overbevist om, at vi med vores nye strategi kan skabe en væsentligt stærkere virksomhed med en god indtjening  – og en virksomhed, som er i stand til at skille sig ud fra konkurrenterne via attraktive ydelser og et meget højt service­niveau. Vi er allerede i fuld gang med at gennemføre de mange forandringer, og der er kampgejst og vilje til at føre InterMail i den rigtige retning.

 

Flemming Breinholt

CEO

Flemming Breinholt, CEO InterMail AS


InterMail A/S ▪ Stamholmen 70 ▪ 2650 Hvidovre ▪ 3966 0922 ▪ info@intermail.dk